Websitet anvender cookies. Læs mere... 
Danske Planteskoler > Aktiviteter > Nyhedsbreve - arkiv
 

Nyhedsbrev juni 2016 

Print

Nyt fra bestyrelsen
Danske Planteskolers bestyrelse holdt møde den 8. juni primært med henblik på at forberede gennemførelsen af generalforsamlingen 2016. Man drøftede desuden eventuel opbakning til hollandsk retssag ved EU retten mod E-Plant systemet.

Næste bestyrelsesmøde bliver den 4. juli hvor man vil evaluere generalforsamlingen og finde ny model for varetagelse af markedsføringsprojekter efter nedlæggelsen af Markedsføringsud-valget. Særlig fokus på deltagelse i Århus Food Festival, hvor man inviterer til samarbejde med Danske Havecentre.

I forbindelse med Plantefagmessen vil den del af bestyrelsen, der har relation til detailsalg mødes med Danske Havecentres bestyrelsen for at koordinere fælles tiltag og GAU projekter for 2017. Det er i øvrigt aftalt, at man fremover et par gange om året vil afholde bestyrelsesmøder i begge organisationer samme tid  og sted med henblik på at man holder fælles møde 1-2 timer for at styrke samarbejdet.

Referat fra generalforsamlingen ligger under Kun for medlemmer.

Ervervspolitisk nyt fra Dansk Gartneri er vedhæftet dette nyhedsbrev.


Nyt fra sektionerne (Klubber / ERFA-grupper)

Referat fra generalforsamling i Sektion 1

Invitation til Temadag i Sektion 1 den 6. juli 2016

Referat fra generalforsamling i Sektion 2
 

Organisationer og udvalg

ENA
ENA afholdt møde for organisationers sekretærer den 12. maj i Bruxelles. Her havde man blandt andet indbudt chefen for EU Plantesundhedsorganisation DG SANCO, Hr. Harry Arijs, til at give en orientering ag drøfte særlige vigtige elementer af betydning for planteskoleerhvervet. Læs referatet her.

ENA Sommermøde blev afhold 22. juni i Bulgarien, hvor Henning Roed deltog. Når referatet foreligger vil det blive medtaget i DP Nyhedbrev.

 

EFNA
Årsmødet i EFNA blev afholdt 4. juni i Wien. På dagsorden var koordinering af godkendelse f plantebeskyttelsesmidler, status på regler for invasive arter, diskussion af forbud mod Roundup og Reglone samt hvordan man kan forbedre overblik over hvor meget der produceres i de enkelte lande. De tyske skovplanteskolers organisation har lavet en ironisk video om kundernes øgede krav til leveringer af få plante ad gangen. Den fik stor gennemsalgskraft og fik faktisk en del kunder til at tro for alvor på at man kan få sine plante leveret enkeltvis med drone. Den findes nu på Youtube.

Video fra Jamie en ny lukrativ kultur, man kan plante med sin plantemaskine.
IMG_2419.mp4

Læs referatet her.


Københavns Universitet
Tilbud fra Marie Schnell om forsøg med buske. Læs her.

Udvalg for Planter og Plantesundhed (NAER)
Det 24. møde i Udvalg for Planter og Plantesundhed blev afholdt 22. juni 2016. Der er tiltrådt ny formand ved professor ved Ålborg Universitet Henriette Giese. Der blev givet orientering om plantesundhedsenheden opdeling af medarbejdere i henholdsvis København og Augustenborg. Der blev behandlet aktuelt nyt fra forskningssamarbejdet EUPHESCO og EPPO samt hvad der kan forventes af de nye ordninger i EU om plantesundhed og offentligt kontrol. For at sikre fornuftige praktiske løsninger omkring Plantepas mv vil man inddrage underudvalget for gartneri og planteskoleplanter inden man forhandler detaljer på plads i DG SANCO i Bruxelles i efteråret 2016. Desuden drøftede den generelle beredskabsplan for håndtering af planteskadegører-udbrud, samt en præcis plan for eventuelt trussel om fyrrevednematoden.

 

Rådgivning
Få tilskud ved kurser og uddannelse

Din planteskole kan få tilskud fra kompetencefondene, når dine medarbejdere er på kurser eller uddannelse. Tilskuddet supplerer det tilskud, som virksomheden kan få fra det offentlige. For medarbejdere omfattet af overenskomsten med 3F udgør tilskuddet pr. time 75 kr., som supplerer VEU-godtgørelsen på godt 90 kr. Endvidere refunderer kompetencefonden deltagergebyret ved deltagelse i AMU-kurser, som typisk er på mellem 120 og 180 kr. pr. dag.

For medarbejdere, som er omfattet af HK-overenskomsten, er der lignende tilskudsmuligheder. Her udgør tilskuddet brutto 180 kr. pr. time fratrukket offentlig løntabsgodtgørelse.

For begge fonde gælder, at der er tilskud til mange forskellige kurser og efteruddannelsestilbud. Der er tilskud til virksomheder, som er omfattet af overenskomsterne (medlem af GLS-A). Du kan læse mere om mulighederne på www.gls-a.dk. Du søger tilskud ved at indsende et ansøgningsskema, som ligeledes findes på GLS-As hjemmeside.

Af Jens Bjørn Poulsen, direktør Gartneri-, Land-, Skovbrugets Arbejdsgivere

 

I svensk rapport Utvecklingsgruppen för Planteskoleproduktion fremlægges flere forsøgsresultater:

  • Forsøg i priklede løvfældende og nåletræer før udspring med diflufenican + boxer og diflufenican + Logo.
  • Depotgødning til containerplanter.
    Afprøvning af Osmocote Præcis Protect (Everris) målrettet efter- og vinterpotning. Gødningen begynder først at afgive næringsstoffer efter 2 måneder. Målet er at potte i februar, hvor der kan være bedre tid, og at nærringsstofafgivelsen starter i april. Resultaterne viste en bedre kvalitet i de kulturer, der fik Osmocote Protect i forhold til dem, som fik Osmocote Pro med en blanding af 3-4 og 8-9 måneder.
     
  • Natriumhydrogencarbonat (bagepulver) mod levermos.
    Formålet var at afprøve ny metode som alternativ til at strø pulveret ud med hånd. Test af nye metoder til at anvende pulveret, herunder med forskellige blæser samt natriumhydrogencarbonat opløst i vand. Forsøget blev foretaget i potter med stauder og træagtige unge planter.
    I ingen af ​​tilfældene har blade eller planter beskadiget, mens mos visne helt, efter 1-2 dage. Imidlertid har der været nogle problemer med at behandle træagtige unge planter, idet bladene fik skjolder. Behandlingen skete på forskellige tidspunkter mellem juli og november. De plantearter, der indgik i forsøget var: Aconitum, Hosta, Primula, salvie, purløg, husløg, Aronia, Lonicera, Quercus og Syringa

 

Artikler

Ekstreme vejrforhold kan udvaske næringsstoffer
Kraftig nedbør på kort tid er blevet mere almindeligt i England. Disse ekstreme vejrforhold kan have indflydelse for gødskningen. Det anbefales, at det første kvælstof ikke tilføres før jorden er varm nok til at planterne kan optage næringsstofferne. En anden mulighed er at bruge gødninger med kontrolleret næringsstoffrigivelse. Kompost kan hjælpe med at holde på næringsstofferne. HorticultureWeek, 13-26 maj s. 39-41.

Engelsk forskning i grønne områder
Nyt forskningsprojekt i England skal øge forståelsen af grønne områders indvirkning på helbred og velbefindende. I projektet sammenlignes effekten af forskellige grønne områder. HorticultureWeek, 13-26 maj s. 12.

Nyt om maskinteknik i Tyskland, blandt andet sprøjte med justerbare dysehoved, mindre men fleksibel multifunktionel minilæsser.  Deutsche Baumschule juni 2016, s 44-45.

Nye rosensorter i 2016. Deutsche Baumschule juni 2016, s 28-34.

Vejrforholdene i Tyskland øger risiko for Cylindrocladium buxicola. TASPO nr 22, s 12.

Droner laver spotbehandling med biologisk bekæmpelse. Grønt Miljø 5, s 31.

Ny trend: Planter på altaner og i baggårde. Grønt Miljø 5, s 34-35.

Vedhæftet fil: Erhvervspolitisk nyt juni 2016.pdf
Arrangementer i Danske Planteskoler
9/01-2019
Christiansborg, København
Green Cities konference

16/01 - 17/01-2019
Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg
Danske Planteskolers Vintermøde

13/06-2019 10:00
Generalforsamling Danske Planteskoler