19. april 2018 - 17:35



Rigtig plantning 

Rigtig plantning

Danske Planteskoler og Hækplanteklubben vil med en demonstration af en række velkendte forhold, vise hvad der kan skabe problemer for planternes trivsel efter du har plantet dem.

Vi har dyrket kvalitetsplanter i dyrkningskasser, og på den måde gjort det muligt for jer at se hvordan planterne reagerer og kommer til at se ud.

Brug disse billeder i din dialog med bygherrer, leverandører og medarbejdere om krav til jord, kompost, drænforhold med mere, og få succes med dine plantningsarbejder.

Se billeder med eksempler nedenfor.

Rigtig_plantning_1_FAGUS SYLVATICA.jpg

FAGUS SYLVATICA
Bregentved  F 509
BØG

 

PLANTET   4/3 2013
I STABIL GRUS
HVOREFTER DET BLEV VINTER
GØDET MED OSMOCOTE
OG ELLERS PASSET MED VAND EFTER UDSPRING

Jord bestående af grov sand med sten. Jorden er løs og udtørrer let. 
Denne har et højt reaktionstal og indeholder ikke mange næringsstoffer.
Planterne opnår ikke en god etablering (svag rodudvikling) – skuddannelsen er begrænset og bladene er små .

I dette eksempel er planterne dyrket i almindelig indkøbt stabilgrus
Stabilgrus med JB 1
Tekstur: (0,5% humus, 4,3% ler, 4,1% silt,  37% finsand, 54% grovsand)
Næringsindhold: Rt 7,9 – Pt 1,3 – Kt 2,8 – Mgt 2,3 – Cut 0,7 – Bt 1,1 – Mnt 6

Rigtig_plantning_2FAGUS_SYLVATICA.jpg FAGUS SYLVATICA
Bregentved  F 509
BØG
PLANTET   4/3 2013
I RÅJORD MEGET STIV
HVOREFTER DET BLEV VINTER
GØDET MED OSMOCOTE
OG ELLERS PASSET MED VAND EFTER UDSPRING 
Kraftig lerjord som er sammentrykket i forbindelse med plantningen. Derfor er iltindholdet meget lavt. Det afspejles ved det høje mangan tal på 211. Rødderne er meget svage. Hvilket hat betydet at der ikke er nogen skud tilvækst og at bladene er gule.

Lerholdig råjord med JB 7
Tekstur: ( 1,3 % humus, 15 % ler, 9,5 % silt, 38 % finsand, 37 % grovsand)
Næringsindhold: Rt 7,6 – Pt 5,4 – Kt 12 – Mgt 15 – Cut 3,7 – Bt 4,1 – Mnt 211

 

Rigtig_plantning_3FAGUS SYLVATICA.jpg FAGUS SYLVATICA
Bregentved  F 509
BØG
PLANTET   4/3 2013
HVOREFTER DET BLEV VINTER
GØDET MED OSMOCOTE
OG ELLERS PASSET MED VAND EFTER UDSPRING
PLANTERNE HAR STÅET I SUR/VÅD JORD SIDEN PLANTNING (PLASTPOSE)   
Jordstrukturen er ikke problematisk; men det blivende høje vandindhold er årsag til dårlig ilt forsyning til rødderne. Der er ingen dræn, da jorden er fyldt i en plastpose. Teksturen er passende og med passende indhold af næringsstoffer og reaktionstal ( pH værdi). Meget dårlig etablering – rødderne dør ved mangel på ilt. Skuddannelsen er ringe og er alene dannet ud fra oplagsnæring i knopper og depoter i grene.

Markjord med JB 3
Tekstur: ( 1,8 % humus, 5,1 % ler, 2,4 % silt, 25% finsand, 66% grovsand)
Næringsindhold: Rt 6,7 – Pt 4,0 -  Kt 13 -  Mgt 5,7 -  Cut 3,3 -  Bt 3,2 -  Mnt 12

 

Rigtig_plantning_4FAGUS SYLVATICA.jpg FAGUS SYLVATICA
Bregentved  F 509
BØG
PLANTET   4/3 2013
HVOREFTER DET BLEV VINTER
GØDET MED OSMOCOTE
OG ELLERS PASSET MED VAND EFTER UDSPRING
HAR DEREFTER IKKE FÅET VAND I 5 UGER  
Jordstrukturen er  i orden. Teksturen er passende (analysetal) og med passende indhold af næringsstoffer og reaktionstal ( pH værdi). Efter plantning udvikles rødder og skud normalt – men på grund af udtørring af jorden ( vandindholdet kommer ned til visnegrænsen = Pf 7) mislykkes etableringen, og de udviklede skud visner.

Markjord med JB 3
Tekstur: ( 1,8 % humus, 5,1 % ler, 2,4 % silt, 25% finsand, 66% grovsand)
Næringsindhold: Rt 6,7 – Pt 4,0 -  Kt 13 -  Mgt 5,7 -  Cut 3,3 -  Bt 3,2 -  Mnt 12

 

Rigtig_plantning_5FAGUS SYLVATICA.jpg FAGUS SYLVATICA
Bregentved  F 509
BØG
PLANTET   4/3 2013
EFTER AT PLANTERNE VAR I TRÆK OG SOL 24 TIMER
HVOREFTER DET BLEV VINTER
GØDET MED OSMOCOTE
OG ELLERS PASSET MED VAND EFTER UDSPRING
Jordstrukturen er i orden. Teksturen er passende og med passende indhold af næringsstoffer og reaktions-tal ( pH værdi). Barrodsplanterne har ligget for længe ( 24 timer) ude af plantesækkene og dermed er rød-derne udtørret inden de blev plantet. Dårlig etablering – fordi de sugerødder der skal optage vand og næring kort efter plantningen allerede er døde. Skuddannelsen er hæmmet af vandmangel. Senere eventuelle nydannede rødder vil give en forsinket og svag endelig etablering. I dette eksempel er planterne døde.

Markjord med JB 3
Tekstur: ( 1,8 % humus, 5,1 % ler, 2,4 % silt, 25% finsand, 66% grovsand)
Næringsindhold: Rt 6,7 – Pt 4,0 -  Kt 13 -  Mgt 5,7 -  Cut 3,3 -  Bt 3,2 -  Mnt 12

 

Rigtig_plantning_6FAGUS SYLVATICA.jpg FAGUS SYLVATICA
Bregentved  F 509
BØG
PLANTET   4/3 2013
I  KOMPOST JORD 
HVOREFTER DET BLEV VINTER
GØDET MED OSMOCOTE
OG ELLERS PASSET MED VAND EFTER 
UDSPRING   

Der findes mange gode kompostprodukter, som har et afbalanceret indhold af næringsstoffer og mikrobielt liv.
Der findes andre der eksempelvis indeholder slam fra rensningsanlæg eller på anden vis  har et indhold der begrænser anvendelsesmulighederne.

Dette er et eksempel på et kompostprodukt med et højt reaktionstal og indhold af kalium og bor.
Grov og fin sand med et højt indhold af organisk materiale (kompost). Jorden er løs 
Jordens reaktionstal er højt (pH 7,7) og indholdet af kalium og bor er  meget høje. 
Få arter af planteskoleplanter har rødder der udvikler sig tilfredsstillende i jord med et reaktionstal på over 7,5. Et stort indhold af kalium hæmmer optag af andre næringsstoffer som magnesium, kalcium, mangan og jern. 
Planterne opnår ikke en god etablering (svag rodudvikling) og skud og blade er underudviklede med man-gelsymptomer.

I dette eksempel er planterne dyrket i almindelig indkøbt muldjord lavet af kompost og slam og sand og grus
Muld med JB 1
Tekstur: ( 3,4% humus, 3,5% ler, 1,9 % silt, 41% finsand, 50 % grovsand)
Næringsindhold: Rt 7,7 – Pt 7,7 – Kt 84 - Mgt 12 – Cut 1,4 – Bt 27 – Mnt 18

 

Rigtig_plantning_7FAGUS SYLVATICA.jpg FAGUS SYLVATICA
Bregentved  F 509
BØG
PLANTET   4/3 2013
HVOREFTER DET BLEV VINTER
GØDET MED OSMOCOTE OG ER PASSET MED VAND EFTER UDSPRING

Jorden er en god blanding af ler og sand. 
Den har et passende reaktionstal ( pH værdi) og indholdet af næringsstoffer  er harmonisk. 
Planterne opnår  en god etablering (rodudvikling) og skuddannelse.

I dette eksempel er planterne dyrket i en almindelig markjord hente  på Fyn.
Markjord med JB 3 
Tekstur: ( 1,8 % humus, 5,1 % ler, 2,4 % silt, 25% finsand, 66% grovsand)
Næringsindhold: Rt 6,7 – Pt 4,0 -  Kt 13 -  Mgt 5,7 -  Cut 3,3 -  Bt 3,2 -  Mnt 12

 

Problemer med konkurrence fra græsukrudt eller udlægning af flis
4 situationer: 

1. Ingen græs eller flis
2. Græsukrudt
3. Almindeligt flis
4. Grønt flis

I disse eksempler er planterne dyrket i en almindelig markjord med JB 3, hentet på Fyn.
Her er anvendt sargents æble (Malus sargentii) og fjeldribs (Ribes alpinum) som forsøgsplanter.
Jordstrukturen er i orden: teksturen passende, ligesom indholdet af næringsstoffer og reaktionstal-let.

Tekstur: (1,8 % humus, 5,1 % ler, 2,4 % silt, 25% finsand, 66% grovsand)
Næringsindhold: Rt 6,7 – Pt 4,0 -  Kt 13 -  Mgt 5,7 -  Cut 3,3 -  Bt 3,2 -  Mnt 12

Rigtig_plantning_8RIBES ALPINUM ’HEMUS’.jpg RIBES ALPINUM ’HEMUS’
FJELDRIBS
PLANTET   4/3 2013
HVOREFTER DET BLEV VINTER
GØDET MED OSMOCOTE
PASSET MED VAND EFTER UDSPRING 
Velegnet jord uden græsukrudt eller flis
Planterne er veletablerede og har udviklet sig fint

 

Rigtig_plantning_9RIBES ALPINUM ’HEMUS’.jpg RIBES ALPINUM ’HEMUS’
FJELDRIBS
PLANTET   4/3 2013
HVOREFTER DET BLEV VINTER
GØDET MED OSMOCOTE
PASSET MED VAND EFTER UDSPRING
PLANTERNE ER DÆKKET MED ALM FLIS 
Velegnet jord med almindeligt flis
Et dæklag af flis giver lavere jordtemperatur, og omsætningen af flis forbruger en del af den tilgængelige gødning. Hvis der ikke kompenseres for dette, vil planterne blive underernærede med mindre tilvækst og blade med svag farve.

 

Rigtig_plantning_10RIBES ALPINUM ’HEMUS’.jpg RIBES ALPINUM ’HEMUS’
FJELDRIBS
PLANTET   4/3 2013
HVOREFTER DET BLEV VINTER
GØDET MED OSMOCOTE
 PASSET MED VAND EFTER UDSPRING
PLANTERNE ER DÆKKET MED 
GRØN NÅLETRÆS FLIS 
Velegnet jord med grønt flis
Velegnet jord hvor planterne hæmmes af skadelige effekter (stoffer) fra grønt flis. Omsætningen af grønt flis (der indeholder mange skud og nåle fra grantræer) frigiver stoffer der hæmmer rodudviklingen. Der er dårlig etablering med svage rødder og ringe skuddannelse.

 

Rigtig_plantning_11RIBES ALPINUM ’HEMUS’.jpg RIBES ALPINUM ’HEMUS’
FJELDRIBS
PLANTET   4/3 2013
HVOREFTER DET BLEV VINTER
GØDET MED OSMOCOTE
PASSET MED VAND EFTER UDSPRING
PLANTERNE ER HÆMMET AF UKRUDT
Velegnet jord hvor planterne er hæmmet af græsukrudt
Etableringen starter fint – men den store fremkomst af græsukrudt får græsset til at overtage udnyttelsen af vand og næring på planternes bekostning. Rodudviklingen er svag og skuddannelsen præget af for små blade på grund af underforsyning med vand og næring

 

Rigtig_plantning_12MALUS SARGENTII.jpg MALUS SARGENTII
Knuthenborg L 115
Sargent æble
PLANTET   4/3 2013
HVOREFTER DET BLEV VINTER
GØDET MED OSMOCOTE
PASSET MED VAND EFTER UDSPRING
Velegnet jord uden græsukrudt eller flis
Planterne er veletablerede og har udviklet sig fint

 

Rigtig_plantning_13Knuthenborg L 115.jpg Knuthenborg L 115
Sargent æble
PLANTET   4/3 2013
HVOREFTER DET BLEV VINTER
GØDET MED OSMOCOTE
PASSET MED VAND EFTER UDSPRING
PLANTERNE ER DÆKKET MED ALM FLIS
Velegnet jord med almindeligt flis
Et dæklag af flis giver lavere jordtemperatur, og omsætningen af flis forbruger en del af den tilgængelige gødning. Hvis der ikke kompenseres for dette, vil planterne blive underernærede med mindre tilvækst og blade med svag farve.

 

Rigtig_plantning_14Knuthenborg L 115.jpg Knuthenborg L 115
Sargent æble
PLANTET   4/3 2013
HVOREFTER DET BLEV VINTER
GØDET MED OSMOCOTE
PASSET MED VAND EFTER UDSPRING
PLANTERNE ER DÆKKET MED GRØN FLIS
FRA NÅLETRÆER
Velegnet jord med grønt flis
Velegnet jord hvor planterne hæmmes af skadelige effekter (stoffer) fra grønt flis. Omsætningen af grønt flis (der indeholder mange skud og nåle fra grantræer) frigiver stoffer der hæmmer rodudviklingen. Der er dårlig etablering med svage rødder og ringe skuddannelse.

 

Rigtig_plantning_15MALUS SARGENTII.jpg MALUS SARGENTII
Knuthenborg L 115
Sargent æble
PLANTET   4/3 2013
HVOREFTER DET BLEV VINTER
GØDET MED OSMOCOTE
PASSET MED VAND EFTER UDSPRING
PLANTERNE ER HÆMMET AF UKRUDT
Velegnet jord hvor planterne er hæmmet af græsukrudt
Etableringen starter fint – men den store fremkomst af græsukrudt får græsset til at overtage udnyttelsen af vand og næring på planternes bekostning. Rodudviklingen er svag og skuddannelsen præget af for små blade på grund af underforsyning med vand og næring