18. juli 2018 - 22:32



Danske Planteskolers Nyhedsbrev - December 2017 

Giv din feedback vedr. planteværn

EU-lovningen om planteværn er under evaluering - brug din mulighed for at komme med feedback.

Følg linket og afgiv din feedback. I linket ’fill the online questionnaire’ (med blå skrift) findes spørgeskemaet. Ønsker du spørgsmålene på dansk, kan du øverst til højre skifte sprog.

Link:

https://ec.europa.eu/info/consultations/public-consultation-refit-evaluation-eu-legislation-plant-protection-products-and-pesticide-residues_en#target_group

Deadline for at svare er 12. februar 2018.
Benyt chancen for at svare – som ENA skriver, vil modstandere af planteværn helt sikkert også svare.

Forespørgslen er kommet fra ENA.

 

Erhvervspolitisk nyt fra Dansk Gartneri
 

Forbud mod salg af invasive arter
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en lovændring, som skal styrke indsatsen mod uønskede ikke-hjemmehørende invasive arter. Hensigten er at forbyde salg og import af for eksempel rynket rose, gyldenris og glansbladet hæg.

Invasive arter betragtes som en af de største udfordringer for den biologiske mangfoldighed i Danmark. Mange kommuner, lodsejere og staten bruger derfor store summer på at bekæmpe de mest skadelige invasive arter på de lokaliteter, hvor de er uønskede.

Den lovændring, som Folketinget har vedtaget, giver miljø- og fødevareministeren mulighed for at forbyde handel og import med ikke hjemmehørende invasive arter i Danmark. Lovinitiativet indgår som et led i den ”Handlingsplan mod invasive arter”, som Miljø- og Fødevareministeriet fremlagde i juni 2017. Handlingsplanen er en samlet plan for håndteringen af invasive arter i Danmark.

I første omgang ønsker miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen at forbyde handel med 14 arter, heraf 12 plantearter. Plantearterne er alm. vandpest, canadisk gyldenris, sildig gyldenris glansbladet hæg, japansk pileurt, kæmpepileurt, hybrid mellem japansk og kæmpepileurt, canadisk balsamin, småblomstret balsamin, new zealandsk korsarve, stor andemadsbregne og rynket rose.

Nogle af de nævnte arter produceres i dag i de danske planteskoler. For de berørte planteskoler vil der blive lavet en overgangsordning, så de får en rimelig tid til at afvikle produktionen og omstille til andre arter eller sterile sorter. Sterile sorter af for eksempel rynket rose vil kunne blive fritaget for forbuddet mod handel og import, hvis ikke de breder sig vegetativt.

Forbuddet mod salg og import til Danmark af ikke hjemmehørende invasive arter forventes at træde i kraft medio 2018.

Yderligere oplysninger: Bjarne Pugholm Johansen, telefon 33 39 45 46 eller e-mail bpj@danskgartneri.dk

 

Forbud mod at vaske og påfylde pesticidsprøjter nær drikkevandsboringer
Med et nyt lovforslag fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen bliver det forbudt at vaske og påfylde pesticidsprøjter i nærheden af drikkevandsboringer (BNBO)

De boringsnære beskyttelsesområder er områder, der ligger tæt på drikkevandsboringerne, og derfor skal beskyttes særligt mod forurening med pesticider.

Det nye lovforslag er en opfølgning på Pesticidstrategi 2017-21, der i april blev indgået mellem regeringen, DF, S, R og SF.

Loven betyder, at der ikke må fyldes sprøjter i et område som er udpeget til BNBO. Ligesom der ikke indenfor BNBO må etableres nye vaskepladser, hvor sprøjter fyldes og vaskes. Eksisterende vaskepladser i BNBO må ikke længere bruges til håndtering af pesticider.

Det nye lovforslag giver som tidligere kommunerne mulighed for at nedlægge forbud og udstede påbud både indenfor og udenfor de statsligt udpegede BNBO.


Diverse pesticid opdateringer

Neonicotenoider (Confidor og Warrant)
Har været diskuteret på det seneste møde i det stående udvalg for pesticider i EU. Der var lagt op til en afstemning om totalforbud mod anvendelse på friland. Danmark er imod forslag om totalforbud. EFSA er ved at lave en rapport omkring effekten på bier. Denne rapport foreligger endnu ikke, derfor er der ikke truffet en afgørelse om fremtiden for disse midler.

Glyphosat
EU har nu forlænget godkendelsen af glyphosat i fem år mere, gældende fra 31.12.2017. De nye godkendelser vil snart blive udsendt til producenterne. Der er meget få restriktioner på den nye forlængelse, dog skal der laves nogle undersøgelser på sekundære målorganismer, som leddyr og pattedyr. Det er endnu uklart, hvad det kan medføre. Man skal være opmærksom på at visse glyphosat produkter kan være forbud på grund af hjælpestofferne som er tilsat. Det er derfor vigtigt at holde øje med om de glyhosat produkter som man har stående udløber pr 31.12.2017. Se mere på Miljøstyrelsens hjemmeside for hvilke midler der er godkendte.

 

Ny bekæmpelsesmiddelstatistik 2016: Pesticidbelastningen falder
Belastningen fra pesticider er faldet med 57 % siden 2011, baseret på salgstal. Det vil sige at målet med 40 % reduktion i den nye pesticidstrategi 2017-2021 som er en opfølgning på den nye strategi, er nået.

Via sprøjtejournalindberetninger er det muligt at følge udviklingen i det reelle forbrug på markerne. Her viser tallene, at belastningen fra de anvendte pesticider er faldet med 26 % siden 2011.

Forskellen på salgstal og forbrugstal skyldes, at der op til indførslen af pesticidafgiften i 2013 skete en hamstring af de mere belastende pesticider.

I slutningen af 2017 skal pesticidafgiften evalueres, hvor bl.a. forskellene på salgs- og forbrugstal skal analyseres nærmere, og i foråret 2018 indkaldes partierne bag den nye pesticidstrategi til drøftelser af evalueringen og eventuelle justeringer af afgift og målsætning.

Tidligere har der været ret få som har indberettet sine sprøjtedata til SJI. For planperioden 2015/2016 ser det langt bedre ud! For grøntsager har 100 % af det støtte ansøgte areal også indberettet sprøjtedata. Det samme gælder for planteskoler og prydplanter. For frugt og bær indberettes data for 80 % af arealet. Generelt set er alle sektorer steget som tegn på at data indberettes rettidigt. Der har de seneste år været problemer med at indberettet men efter omlægningen af systemet, ser det ud til at det nu foregår problemfrit.

Yderligere oplysninger: Anne Fabricius, telefon 33 39 45 50 eller e-mail afa@danskgartneri.dk