Websitet anvender cookies. Læs mere... 
Danske Planteskoler > Aktiviteter > Nyhedsbreve - arkiv
 

Danske Planteskolers Nyhedsbrev - november 2018 - Nyt om planteværn 

Print

Nyhedsbrevet er lavet med støtte fra Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.


Nyt fra bestyrelsen

Erhvervspolitisk nyt fra Dansk Gartneri er vedhæftet denne mail.


Følgende projekter får tilskud fra Produktionsafgiftsfoden for frugt og gartneriprodukter i 2019:

  • Vidensdeling for udvikling af planteskoler i 2019.
  • Green cities for a sustainable Europe.
  • Markedsføring til fremme af planteskoleplanter 2019’.
  • Buskplantning – tæt på naturen, bæredygtige strategier til design og drift.
  • Røde nåle i nordmannsgran.
  • Anvendelse af sennepsmel til desinfektion af frøbede i praksis.


Planteværn

Reglone m.fl
EU har besluttet en udfasning af aktivstofferne diquat, pymetrozin, thirambejdse. Midler indeholdende disse aktivstoffer vil være forbudt at anvende og besidde i 2020. For planteskoleområdet betyder det, at 2019 vil være sidste sæson Reglone (1-178) og Quad-Glob 200 SL (613-4) er tilladt. Det gælder alle afgrøder/kulturer i hele EU.

Miljøstyrelsen har fastsat fristerne for afvikling af aktivstofferne diquat til følgende:

  • Tilbagekaldelse af godkendelser per 4. maj 2019
  • Frist for salg i detailled 4. august 2019
  • Frist for anvendelse og besiddelse 4. februar 2020

Diquat er aktivstof i Reglone (1-178), Diqua (653-1)  Dragoon (713-1), LFS Diquat (318-76), Mission 200 SL (501-22) og Quad-Glob 200 SL (613-4).

Pymetrozin er aktivstof i Plenum 50 WG (1-216).

Thirambejdse. Det gælder også thiram bejdsede frø.

Vurderingen af stoffet har været, at der er en høj risiko for sprøjteførere, andre tilstedeværende, forbipasserende til behandlede marker og lokale beboere samt en høj risiko for fugle.

Så pas på lagrene!!!
Der arbejdes med at finde alternative løsninger.


Løvtrækræft/Frugttrækræft  - Læsket kalk (Calcium hydroxid)
Læsket kalk (Calcium hydroxid) er et basisstof og må bruges til bekæmpelse af frugttrækræft ved udsprøjtning maksimum 7 gange i perioden fra bladfald til sidst i december. Dosering er 15-25 kg per ha. For at undgå tilstopning af dyser er det en god ide først at røre den læskede kalk op med vand i et kar/balje. Lad det stå i 5 min. Lad bundfaldet ligge og brug resten i sprøjten. Læsket kalk har nogen virkning på frugttrækræft.

 

Nyt fra sektionerne

Årmøde i sektion 1
Danske Planteskolers Sektion 1 holder årsmøde den 14. - 15. januar 2019.


Markedsføring og udstillinger

Husk at tilmelde dig til Vintermødet.
Har du ikke set programmet eller mangler du stadig at tilmelde dig - så klik her.

 

Organisationer og udvalg

ENA:

ENA - Xylella fastidiosa

  • Foranstaltninger for at forebygge indførsel og udbredelse af Xylella fastidiosa.
    Øget kontrol med Polygala myrtifolia, det kræver en visuel inspektion, prøveudtagning og testning, der skal udføres så tæt på tidspunktet for deres første bevægelse ud af deres produktionssted som muligt.
  • I Holland er der fundet Xylella fastidiosa i kaffeplante.
  • Første opdagelse af Xylella fastidiosa i Belgien, provinsen Vestflandern. Det var i en gruppe oliventræer, der var blevet bragt ind fra Spanien, og hvoraf en række planter viste mistænkelige symptomer. De smittede planter blev destrueret.
     

EFNA
EFNA har haft årsmøde med OECD 2018. Se report fra mødet her.
Bilag fra årsmødet ’Genetic Options for Adapting National Forests to Climate Change’ giver overblik over det nuværende klima, videnpotentielle konsekvenser for skovtræarter samt fund og mål. Ses her.


Udvalg for plantesundhed
Der har været møde i arbejdsgruppen om ny risikobaseret kontrol og ny gebyrmodel. Blandt emnerne var:

  • Status og de videre planer for projektarbejdet med lancering af en mere risikobaseret plantesundhedskontrol inden for rammerne af ny EU plantesundheds- og kontrolforordning.
  • Nye krav til plantepas (dec. 2019) og krav til udsteder af plantepas.
  • Foreløbigt arbejde med oplægget til ny risikobaseret kontrolmodel.


Møde i SCoPAFF – Sektion Plantesundhed den 9. november 2018 i Bruxelles.

Blandt emnerne var:

  • Karantæne skadegører (QP): Krav om bekæmpelse og mulighed for medfinansiering. Hvordan man udrydder og inddæmmer.
  • Begreberne karantæne skadegører (QP), Reguleret ikke-karantæneskadegører (RNQP) og RNQP i kombination med beskyttet zone status blev diskuteret specielt i forhold til værdien af RNQP.
  • Auditering af træemballage under ISPM15-standarden: der blev fundet uregelmæssigheder. De fremhævede især den manglende kontrol af varmebehandlet træ, der blev anvendt i produktionen.


Rådgivningsnyt

Afprøvning af skimmelmidler 2019
Formålet med projektet var at vurdere potentielle skimmelmidler til planteskoleproduktion, f.eks. som erstatning/supplement til mancozep-midler. Der afprøves 3 forskellige produkter, som anses som potentielle inden for planteskoleområdet. I afprøvningen vurderes den fytotoksisk effekt på kulturplanter. På grund af det meget brede sortiment af planteskoleplanter prioriteres, at der afprøves på mange forskellige kulturer. Resultat: Midlerne Ranman Top, Proxanil og Elatus Era medførte, hverken fytotosisk skade eller væksthæmming på de afprøvede kulturer ved forsøg i 2018. Se rapport her.


Basisstofliste
Flere produkter er kommet på Basisstoflisten. Til prydplanter findes blandt andet natriumbicarbonat, lecithin og agerpadderok-ekstrakt på listen samt flere produkter til frugttræer mv. Se hele listen her.


Indberetning af sprøjtejournal

Alle skal føre sprøjtejournal

Der er åbnet for indberetning af sprøjtejournal for planperioden 1. august 2017 til 31. juli 2018.

Ved den årlige indberetning skal du for den samlede planperiode bruge følgende:

  • Navnet på det anvendte pesticid
  • Det samlede forbrug i perioden
  • Arealet i m2 eller ha

Notér også etikettens registreringsnummer. Vær opmærksom på at vælge det rigtige middel og det rigtige registreringsnummer.

Læs mere om indberetning her (side 33-38).

Sidste frist for indberetning er den 31. marts 2019.


Sprøjtejournal

• Senest 7 dage efter, du har sprøjtet dine marker, skal du føre alle oplysninger ind i din sprøjtejournal. I sprøjtejournalen skal du løbende notere:

• Middel: Hvilke pesticider, du sprøjter dit behandlede areal med (fx din mark). Pesticidets handelsnavn skal fremgå af journalen (og gerne registreringsnummer)

• Dosering: Hvor meget, du sprøjter dit behandlede areal. Angiv dosering pr. hektar eller m2

• Mark: Identifikation af marken/arealet, som du sprøjter (fx marknummer eller nummer på bord)

• Areal: Hvor stort arealet er, som du sprøjter (i hektar eller m2)

• Dato: Hvornår du sprøjter (dato for hver sprøjtning)

• Afgrøde: Hvad du dyrker på dit behandlet areal (afgrøde/kultur)

• Dit CVR-nummer

• I visse situationer skal sprøjteføreren føre register over valg af afdriftsreducerende dyser/udstyr. Det gælder, hvis du bruger dyser/udstyr, der giver dig mulighed for at sprøjte nærmere vandløb eller §3 områder, end de afstandskrav der er anført på de enkelte pesticiders etiketter ellers foreskriver.


Tjek kemikalierummet
Positivlisten på middeldatabasen kan bruges til at krydstjekke kemikalierummet, så der kun står godkendte midler. Listen indeholder alle midler godkendt i Danmark generelt. Find positivlisten her.


En gammel nyhed…
Glyphosat-midler med indhold af tallowamin

Som følge af en EU-beslutning om at forbyde glyphosat-midler med indhold af tallowamin, er der en række glyphosat-produkter, der har fået trukket godkendelsen fra 30. juni 2016. Disse midler måtte sælges i grovvareleddet til og med 31. december 2016, og restlagre måtte opbevares og anvendes til 31. december 2017, hvorefter der var opbevarings- og anvendelsesforbud. Så tjek at de midler som forefindes på kemikalierummet ikke har et indhold af tallowamin.

Sporbarhed er nødvendig, -også ved eksport skriver Landbrugsstyrelsen
Der skal være tydelig sammenhæng mellem plantesundhedscertifikatet og den vare, som eksporteres. Et stigende antal forfalskede certifikater betyder, at Landbrugsstyrelsen sætter ekstra fokus på at partiers lotnumre, containernumre m.m. fremgår. Læs mere her.

Eksporterer du frø og planter til Den Eurasiske Økonomiske Union?
Nye russiske regler kan få indflydelse på din eksport. Den Eurasiske Økonomiske Union (EaEu), bestående af Rusland, Hviderusland, Kasakhstan, Armenien og Kirgisistan har de seneste halvandet år indført nye lovgivninger for import af planter og planteprodukter, herunder frø. Landbrugsstyrelsen vurderer at der, særligt for eksport af frø, er behov for stort fokus på ændringerne. Læs mere her.

Rød palmesnudebille, Rhyncophorus ferrugineus, er afreguleret som karantæneskadegører.
Læs mere her.


Tre nye faktaark om karantæneskadegørere
Læs mere her 
Sibirisk nåletræspinder, der spreder sig vestover og nærmer sig Finland og de baltiske lande. Skadegøren spredes via barkklædt træ, bark, flis og planter.

Svampesygdommen fyrreharpikskræft, der rammer fyr i både planteskoler og bevoksninger. Svampen spredes med inficerede frø og med planter og plantedele.

Japanbillen, der ligner den hjemlige gåsebille, og som i EU er en frygtet karantæneskadegører, der angriber mange forskellige dyrkede planter. Billen spredes over større afstande med planter, ved handel med varer, med emballage og med transport.
 

Artikler / rapporter

’Fiberpose’-potter
Hollandsk planteskole har gode erfaringer med at producere træer i ’fiberposer’. Fiberposerne er produceret at genbrugte PET-flasker, men findes i andre fibermaterialer. Roden er ikke begrænset af posen, men udvikler sig også under. De Boomkwekerij s. 14-15. 22/2018.

Fremragende ADR-roser 2018
TASPO s 9, 45/2018.

 

 

Nyhedsbrevet er lavet med støtte fra Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.

 

 

Vedhæftet fil: Erhvervspolitisk nyt fra Dansk Gartneri_nov18.pdf
Arrangementer i Danske Planteskoler
9/01-2019
Christiansborg, København
Green Cities konference

16/01 - 17/01-2019
Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg
Danske Planteskolers Vintermøde

13/06-2019 10:00
Generalforsamling Danske Planteskoler