Websitet anvender cookies. Læs mere... 
Her er du: > Aktiviteter > Nyhedsbreve - arkiv
 

Danske Planteskolers Nyhedsbrev - marts 2019 - Nyt om Planteværn 

Print

Nyhedsbrevet er lavet med støtte fra Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.


Nyt fra bestyrelsen

Erhvervspolitisk Nyt fra Dansk Gartneri er vedhæftet som fil.
 

Planteværn

Shirlan
Svampemidlet Shirlan med Registreringsnummer  1-210 er afmeldt fra firmaet.
Evtentuelt restlager må lovligt anvendes indtil 30-11-2019, hvorefter der er opbevarings- og anvendelsesforbud. Der arbejdes for at få en tilladelse til Mindre anvendelse af det tilsvarende produkt Shirlan Ultra.

 

Organisationer og udvalg

UAG har holdt deres vintermøde
Temaet for vintermødet 2019 var ”Motivation og fastholdelse af medarbejdere” i branchen. Foruden deltagernes egen dialog om motivation, var der også indlæg af Miranda (International Businesselev) om Motivationsteorier og af Peder Lund, som er selvstændig anlægsgartner, underviser og kirkegårdsleder. UAG besøgte også Plantorama og Århus Planteskole.
Se referat for mødet her.
Se bilag fra mødet vedrørende medarbejder-motivation her og elev-motivation her. 

PartnerLandskab
Det seneste PartnerLandskab projekt, som Danske Planteskoler deltog i, resulterede i en plantestandard for buske, klatreplanter og bunddækkeplanter. Danske Planteskoler arbejder for at få denne nye standard samlet med Kvalitetsstandard for planteskoletræer. Plantestandarden vil blive udgivet i en online version på Danske Planteskolers hjemmeside i en version, som kan printes.

 

ENA (European Nurserystock Association)
På ENA´s seneste Generalforsamling var emnet blandt andet EU´s plantesundheds regulativ.

Læs pressemeddelelse fra ENA's seneste generalforsamling her.

 

Rådgivningsnyt

’Vinteren uden vinter’
DMI har gransket vinteren 2018-19. Den gennemsnitlige temperatur for hele vinteren endte på 3,4 grader – hvilket er 1,7 grader varmere end dekaden fra 2006-2015. Lidt atypisk for denne vinter var februar, som normalt er den koldeste måned, også meget mild og varmere end januar. Særligt den sidste halvdel af februar blev nærmest forårsagtig med tangering af den gamle varmerekord på 15,8 grader, og flere dage blev der målt højeste temperatur over 12 grader.
Find jordtemperaturen i netop dit postnummer her. https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Vejret/Sider/PL_Jordtemperatur.aspx



Ændrede importregler, når du skal eksportere
Hvis du vil eksportere frø, planter og planteprodukter skal du være opmærksom på at importlandenes plantesundhedskrav til din vare kan være ændret. Brasilien, Canada, Costa Rica, Egypten, Indonesien, Marokko og Mexico har ændret deres importlovgivning. Derfor kan man som eksporterende virksomhed opleve, at Landbrugsstyrelsen stiller nye krav om frihed for sygdomme og skadegørere, inden der kan udstedes et plantesundhedscertifikat. (Kilde Landbrugsstyrelsen). Læs mere her.

 

Plantesundhed - højrisikoplanter
Den senest opdaterede liste over højrisikoplanter er publiceret i EU gennemførselsforordning. Den gælder fra den 14. december 2019 og vedrører de slægter/arter, som er liste til bilag 1 til forordningen. (Kilde Landbrugsstyrelsen). Se forordningen her.

De nye regler i plantesundhedsloven har til formål at styrke effektive foranstaltninger til beskyttelse af EU's territorium og dets planter, f.eks. ved at øge forebyggelsen mod indførelsen af nye skadedyr via import fra tredjelande.
 

Brexit
Godt nyt for eksporten til Storbritannien ved Brexit no-deal-scenarie.

Landbrugsstyrelsen har godt nyt til dig, der omsætter planter og planteprodukter til Storbritannien og vil fortsætte med eksporten efter et eventuelt Brexit no-deal-scenarie. Læs mere her.


Opdeling af toldkontingenter i tilfælde af et ”hårdt Brexit”
Hvis EU og UK ikke får indgået en udtrædelsesaftale, vil det få konsekvenser for de mængder, du kan søge på toldkontingenter administreret med licens, og licensens gyldighed. (Kilde Landbrugsstyrelsen). Læs mere her.


GAU projekter 2018

I 2018 blev der i Danske Planteskolers regi arbejdet med flere projekter blandt andet:

  • Information og udvikling af planteskoler
  • Afsætningsfremme via markedsføringskampagne for planteskoleområdet
  • Røde nåle i Nordmannsgran
    • Danske Juletræers og KUs undersøgelse af ’røde nåle’. Se artikel her.
    •  Afprøvning af forskellige bladgødskninger for at undgå ’røde nåle’ i Nordmannsgran.
  • Afprøvning af skimmelmidler på planteskolekulturer.
    • Vurdering af fytotoksisk effekt på flere planteskoleplanter.

Se notater og rapporter her.

Andre planteskoleprojekter:

  • Forsøg med frø af Brassica juncae (sennepsfrø) til ophævelse af jordtræthed og forbedring af mikroflora gennem sanering af det øverste jordlag. Læs mere her.
     
  • Etablering, dyrkning og plantevalg af planteskoleplanter. Læs mere her.

 

Trend i kommunerne
Projektet Green Cities er kommet i gang på det helt rigtige tidspunkt.

Kommunernes Landsforening (KL) holder konference om natur i byen. Omdrejningspunktet er blandt andet: ’Hvordan kan infrastruktur og biodiversitet kobles sammen? Infrastruktur forbindes normalt med asfalt, stål og beton. Men nogle gange kan der vise sig at være en spændende og artsrig natur på menneskeskabte anlæg. ’

Green Cities melder sig på banen og deltager på konferencen.

 

Artikler / rapporter

Flerårigt projekt – bæredygtig dyrkning

  • Tilsætning af produkter til at stimulere jordens liv.
  • Bedre modstandsdygtighed hos roser overfor svampe ved behandling med silicium.
  • Første forsøg med basisstoffet chitosan hydrochloride viser reducerende effekt på antal pratylenchus.

De Boomkwekerij 4/2019, s 20-21.

 

Nyhedsbrevet er lavet med støtte fra Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.

 

 


 

Vedhæftet fil: Erhvervspolitisk nyt_Dansk Gartneri_marts19.pdf