Websitet anvender cookies. Læs mere... 
Danske Planteskoler > Aktiviteter > Nyhedsbreve - arkiv
 

Danske Planteskolers Nyhedsbrev - Maj 2019 - Nyt om Planteværn 

Print

Nyhedsbrevet er lavet med støtte fra Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.

 

Nyt fra bestyrelsen

Husk Danske Planteskoler holder generalforsamling den 13. juni 2019.

 

Erhvervspolitisk nyt fra Dansk Gartneri er vedhæftet dette nyhedsbrev.

 

Planteværn

Har du styr på kemirummet?
Der pågår kontrolbesøg af blandt andet kemirum. Husk at få styr på jeres kemirum.


Vigtigt! - Amistar
På grund af igangværende diskussion og erstatningssag på Amistar bør man pt. ikke anvende Amistar. Vi håber på hurtigst mulig afklaring, og I vil få besked via nyhedsmail.


Select 240 EC
Dispensation til brug af Select 240 EC i perioden 1. maj-28. august 2019 gælder for Select 240 EC med registreringsnummer 509-10. Efter denne dato er det ulovligt at anvende og besidde midlet. Godkendelsen er givet til bekæmpelse af enårig rapgræs i blandt andet planteskolekulturer. Se etiketten her.

 

Kun til æble- og pæretræer
Starane 330 HL (reg. nr 64-82) har fået en mindre anvendelse mod ukrudt i æble og pære. Læs mere her, hvor du også finder den mindre anvendelse.

 

Markedsføring og udstillinger

Green Cities
Green Cities deltager i Narturmødet i maj. Se nyhedsbrevet her.

 

Organisationer og udvalg

ENA
Der er møde i ENA den 27. maj 2019. På dagsordenen er blandt andet følgende Plantesundhed, Green Cities, Tyskland og plastik.
   

EFNA
EFNA afholder årsmøde den 8. juni 2019. EFNA er blevet inviteret til sidde med på EU konference om “Our Forests, Our Future – sustainable forest management to address societal challenges”. Blandt emnerne i EFNA er plantesundhed og plantepas, tilsvarende som i Danmark.


Fonden for Træer og Miljø
Fondens støttekreds holdt årsmøde den 11. maj 2019. Se dagsorden her.

 

Rådgivningsnyt

Fortsat højt tørkeindeks
Mange steder i landet mangler der fortsat vand. Se på landkortet, hvor der er størst risiko for tørke.

  Tørke.jpg

Følg jordtemperaturen
De lave temperaturer og nattefrost har betydet et fald i jordtemperaturen. Følg jordtemperaturen i netop dit postnummer her.

 

Røde nåle
Projektet Røde nåle har været medvirkende til artikel i Nåledrys med en analyse af vækst og gødningsstrategi for nordmannsgran. Se artiklen her.

 

Busk-projekt på Jernbjerggård
Projektet er i fuld gang. Marie Schnell er ude i felten og lave registreringer af planterne i bedene. Efterfølgende vil hun arbejde med analyse og vurdering af resultater. Marie deltager også på Have & Landskab 2019, hvor hun blandt andet vil forestå rundvisninger i beplantningen og oplæg på Fagligt Forum.

 

Artikler / rapporter

Landbruget: Robotter bliver næste store revolution i marken
FarmDroid-robotten er udviklet af to brødre med rødder i landbruget. Robotten, der er førerløs, har såer roer og skal den kommende til renholde dem.

Læs mere.


Tørvefri dyrkning
Artiklen omhandler forskellige råvarer til tørvefri dyrkningsmedier og de ressourcer, det kræver. Blandt andet at kokos medfører et meget højt forbrug af ferskvand under forbehandlingen til voksemedie. Deutsche Baumschule 4/3019, s 36-37.
 

Biostimulanter
Indsnævrede muligheder inden for planteværnsmidler øger interessen for biostimulanter. Med biostimulanter skal handles proaktivt. Biostimulanter skal i dag ikke testes for effekt på forbedring af planterens modstandsdygtighed. De Boomkwekerij 9/2019, s 16-17.

 

Biostimulanter registreres
Biostimulerende midler er ikke kunstgødning og er ikke plantebeskyttelsesmidler. Der vil være en europæisk registrering af biostimulanter fra 2022. De Boomkwekerij 9/2019, s 12-15


Reaktion på skiftende vejrforhold
Mildere vinter, varmere somre og ekstreme vejrforhold kan have konsekventer for planterskolerne der nævnes blandt andet oversvømmelser, ekstrem tørke, dårlige rødder. De Boomkwekerij 9/2019, s 27.

 

Nyhedsbrevet er lavet med støtte fra Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.

 


 

Vedhæftet fil: Erhvervspolitisk nyt_Dansk Gartneri_maj2019.pdf
Arrangementer i Danske Planteskoler
15/01 - 16/01-2020
Danske Planteskolers Vintermøde