18. juli 2018 - 22:42



Nyhedsbrev maj 2016 

Nyt fra bestyrelsen
Der afholdes bestyrelsesmøde den 31. maj 2016 med hovedvægten på forberedelse af den kommende generalforsamling den 9. juni 2016. Bestyrelsen fik på sidste års generalforsamling til opgave med at fremlægge et gennemarbejdet notat, der viser hvad GAU-midlerne bliver brugt til, og konsekvensen af en eventuel nedsættelse af GAU-promillen. Som en del af forberedelserne har man været i dialog med Danske Havecentre og inviteret til et debatmøde den 19. maj 2016.


Danske Planteskolers Debatmøde den 19.5.2016 om forenings fremtidige virke.
Danske Planteskolers bestyrelse har de seneste år arbejdet med at fastlægge en strategi for foreningens virke. Samtidig blev bestyrelsen på generalforsamlingen 2015 bedt om at fremkomme med en redegørelse for GAU-midlernes anvendelse og en mulig nedsættelse af promillesatsen for GAU.

Formålet med debatmødet var at danne rammer for dialog mellem medlemmer og bestyrelsen i forhold til drøftelse af strategien, GAU-aktiviteter samt for at kvalificere bestyrelsens redegørelse og fremlæggelse af beslutningsforslag på DP generalforsamling 2016.

Indhold og debat på debatmødet d. 19.5.2016 er kort beskrevet i det følgende:

Henning Roed bød velkommen og informerede om at Gustaf Boch desværre alligevel ikke kunne deltage i mødet.

Henrik Fredslund gennemgik Danske Planteskolers strategi med hoved fokus på arbejdskraft og konkurrenceevne.

Flemming Nøhr fra Landbrug & Fødevarer holdt oplæg om at står sammen som organisation. Hovedemner:

Bent Leonhard præsenterede GAU-projekter.

Åben dialog. Der var god dialog, emner der blev vendt:

 

Erhvervspolistik nyt fra Dansk Gartneri er medsendt som vedhæftet PDF-fil.
 

Nyt fra sektionerne (Klubber/Erfa-grupper)
På Sektionsgeneralforsamlingerne 9. juni ønsker man, at der tages en drøftelse af forslag til emner til Vintermødet 2017.

Der vil også blive lejlighed til at vende aktiviteter og projektforslag, som medlemmerne anbefaler, at der arbejdes på at beskrive med henblik på ansøgning i september til GAU 2017. Der forventes at være fremsendt forslag underviser på KU, Skov og Landskab om bedre anvendelse af buskmateriale i bede og anlæg.


Organisationer og udvalg

ENA
På ENA sekretærmøde den 12.5.2016 afviste chefen for EU Kommissionens Plantesundheds-gruppe, Mr. Harry Arijs, muligheden for, at EU administrerer garantiordninger for frihed for kartoffelcystenematoder (KCN), idet det alene har relation til eksport ud af EU og ikke plantesundhedsproblemer for medlemslande i EU.

ENA har på den baggrund besluttet at ville organisere et overblik over, hvilke lande der har nationale garantiordninger og samtidig oprette en oversigt med links til, hvilke planteskoler der er med i disse på en side kun for medlemmer under ENA’s hjemmeside.

Københavns Universitet
Som en udløber af temaet om Plantetæthed på sidste års Have og Landskabsudstilling er det aftalt at gennemføre kontrollerede afprøvninger i et samarbejde mellem Danske Planteskoler, Skovskolen og nogle kommuner. Afprøvningerne skal belyse konsekvenser af planteetablering med forskellige tætheder og plantestørrelser. De første plantninger forventes at blive i efteråret 2016.

Samtidig er det aftalt, at der indsendes forslag til PartnerLandskab om en præcisering af definitionerne af produktbetegnelser på klatreplanter og buske på de områder, hvor de eksisterende standarder ikke er fyldestgørende.

 

Rådgivning

Vejtransport af pesticider
Gode råd og regler for sikker transport af plantebeskyttelsesmidler
Der er regler for, hvor store mængder pesticider, der kan transporteres uden særlige foranstaltninger afhængig af midlets giftighed og/eller brandfarlighed. Det gælder f.eks. ved afhentning og transport fra handelslager til ejendom og ved transport af pesticider fra ejendommen til marken. Reglerne for vejtransport kaldes også for ADR-reglerne.

Generelle regler og anvisninger
Generelt skal man ved transport af pesticider sikre, at emballagen er uskadt, og at produkterne er sikkert anbragte og fastgjorte. Pesticider må hverken opbevares eller transporteres sammen med foder, fødevarer mv.

Af hensyn til arbejdsmiljøet, bør pesticider aldrig transporteres i førerkabinen. En lukket boks, der er placeret et sted, hvor der ikke er risiko for påkørsel, vil være velegnet.

Er uheldet ude under transporten, er det vigtigt med en hurtig indsats, så følgevirkninger kan begrænses. Sørg for at alle medarbejdere er informeret om, hvad man skal gøre i tilfælde af uheld. Ring 112, der omstiller til nærmeste beredskab.

Godkendt traktor eller marksprøjte
Når man transporterer pesticider til eget brug på en godkendt traktor (forsynet med hvid nummerplade med rød kant forrest på traktoren) med vogn eller på marksprøjten, som skal udsprøjte pesticiderne, så gælder ingen øvre grænse for mængden af pesticid, da ADR-reglerne ikke gælder i sådanne situationer.

Sammenhæng mellem bladlusangreb og plante sundhed
Der er god grund til at arbejde for at planterne trives og har optimale værksbetingelser. Ifølge Universitetet i Bristol opfanger insekter lysrefleksionen fra planternes blade. Sammenholdt med ny forskning kan dette blive meget afgørende. Ny forskning viser, at virus-inficerede blade reflekterer lys anderledes end sunde blade. Bladlus kan opfange denne forskel i lysbølgelængden og bliver tiltrukket af de virus-inficerede blade.

For nogle plante skyldes den ændrede lysrefleksionen fra syge blade i forhold til raske blad, den voksagtige yderste lag af blad-cuticula.

HorticultureWeek april/maj 2016 s. 22.

 

Ny EU direktiv på vej om regler for gødninger
I et udkast til omfattende regelsæt for markedsføring og anvendelse af gødninger fra EU Kommissionen er der et krav til de følgestoffer, der anvendes i depotgødninger (diverse polymerer, som i dag er fabrikshemmeligheder). Der skal fremover være en godkendelse på basis af dokumentation for at polymererne er helt omsat og uskadelige for miljøet indenfor 24 måneder. En samlet industri organiseret i Fertilizer Europe har sendt en længere redegørelse til EU Kommissionen for at kræve at der afsættes  en årrække til at gennemføre nødvendige tilpasninger og forsøg der kan dokumentere, at de kan blive i stand til at leve op til disse krav. Dansk Gartneri, ENA og andre organisationer har ligeledes indsendt deres kritik.

 

Artikler

Nyt om lille grannålevikler. Nadel Journal, maj 2016 s. 26.

Hollandsk bud på fremtidens brug af droner i planteskoler. Boomkwekerij, april 2016, s. 18-19.

Klima-resistente vejtræer. De schweiziske varme sommer, nye skadedyr og sygdomme befordrer nye sorter i byerne. Der Gartenbau, Grün raumEdition speciale, 1/2016, s 12-14.

Vedhæftet fil: Erhvervspolisk nyt fra Dansk Gartneri_maj2016.pdf